Samtaleguide

De fire svære samtaler

Du behøver ikke finde de rigtige ord i øjeblikket. Her er fire manuskripter, du kan låne – og ændre, så de lyder som dig.

Alle fire har samme forudsætning: de holdes på et roligt tidspunkt, hvor ingen er sur. En samtale ført midt i konflikten er ikke en samtale – det er en forhandling under pres, og den taber I begge.

1. Skærmaftalen

Når reglerne ikke holder, og I skændes om det samme hver aften.

1
Åbn uden anklage

Start med at anerkende, at det er blevet en konflikt – ikke med at fastslå, hvem der har skabt den.

"Jeg er træt af, at vi skændes om telefonen hver aften. Jeg tror, du også er. Skal vi prøve at lave en aftale i stedet for en regel?"
2
Spørg først

Lad hende sætte det første tal. Det bliver næsten altid mere realistisk end dit – og hun har ejerskab i det.

"Hvad synes du selv ville være rimeligt på en almindelig hverdag?"
3
Sig hvad der er ikke til forhandling – og hvorfor

Hav få ufravigelige punkter. Søvn er det bedst begrundede.

"Der er én ting, jeg ikke kan gå på kompromis med: telefonen sover ikke på dit værelse. Ikke fordi jeg ikke stoler på dig, men fordi søvn er det, der bliver ramt først."
4
Tag din egen med

En aftale, der kun gælder den ene part, mister sin legitimitet med det samme.

"Jeg lægger også min væk ved bordet. Sig til, hvis jeg glemmer det."
5
Sæt en udløbsdato

En aftale, der skal genforhandles om en måned, er meget lettere at sige ja til end en, der gælder for evigt.

"Vi prøver det i fire uger og kigger på det igen. Virker det ikke, laver vi det om."

Skriv aftalen ned med skabelonen.

2. Karaktererne

Når resultatet er dårligere end forventet – og du mærker din egen skuffelse først.

1
Håndtér dit eget ansigt

Det første, hun aflæser, er ikke dine ord. Giv dig selv et øjeblik, før du siger noget.

2
Lad hende vurdere først
"Hvad tænker du selv om den?"
3
Skil indsats fra resultat

De to kræver helt forskellige svar. Indsats uden resultat kræver hjælp. Resultat uden indsats kræver en samtale om hvorfor.

"Havde du følelsen af, at du havde forberedt dig? Jeg spørger ikke for at fange dig – jeg prøver at finde ud af, om du mangler hjælp eller lyst."
4
Gør planen lille

Konkrete delmål virker. Store hensigtserklæringer gør ikke.

"Skal vi tage ét fag og én uge? Ikke det hele."

3. Den lukkede dør

Når han har trukket sig, og du ikke ved, om du skal give plads eller banke på.

1
Vælg et sideordnet sted

Bilen, opvasken, en gåtur. Ikke over for hinanden ved et bord.

2
Beskriv, spørg ikke

En observation er lettere at møde end et spørgsmål, fordi den ikke kræver et svar.

"Jeg har lagt mærke til, at du er meget på dit værelse for tiden."
3
Fjern kravet
"Du behøver ikke fortælle mig noget. Jeg vil bare gerne have, at du ved, jeg er her."
4
Sørg for, at der er nogen

Det behøver ikke være dig. Resiliensforskningen peger på mindst én stabil voksen – ikke nødvendigvis en forælder.

"Er der nogen, du taler med? Det behøver ikke være mig."

4. Bekymringen

Når du har lagt mærke til noget over uger, og du er bange for at gøre det værre ved at nævne det.

1
Sig, hvad du har set – ikke hvad du tror

Konkrete iagttagelser er svære at afvise. Fortolkninger er lette at afvise.

"Du har ikke set Sofie i tre uger, og du står ikke op til håndbold længere. Det har jeg lagt mærke til."
2
Brug hverdagssprog

Undgå diagnoseord. Forskningen tyder på, at symptomsprog kan få unge til at forstå normal modgang som sygdom.

"Har du det svært for tiden?" – ikke "tror du, du er deprimeret?"
3
Tilbyd hjælp uden at kræve et ja
"Der findes folk, der er bedre til det her end mig. Jeg kan ringe til lægen, hvis du vil. Du skal ikke sige ja nu."
4
Hold døren åben

Ét nej er ikke et endeligt nej. Vend tilbage om en uge.

"Så lader vi det ligge. Jeg spørger igen om lidt, for jeg holder ikke op med at være opmærksom."

Er du i tvivl om, hvornår du skal handle, så læs hvornår er det mere end en fase.

← Alle værktøjer