Kontakt
Når døren lukker
Der er en dag, hvor dit barn holder op med at fortælle dig ting. Det er ikke nødvendigvis et problem, der skal løses. Men det er noget, der skal håndteres.
Foto: Adobe Stock
Tilbagetrækningen er en af de mest foruroligende dele af teenageårene, fordi den ligner afvisning. Barnet, der fortalte alt i bilen, svarer nu enstavelses. Døren, der stod åben, er lukket.
For de fleste er det udvikling og ikke andet. At skabe et privatliv er en af opgaverne i ungdomsårene – man kan ikke blive et selvstændigt menneske uden et rum, forældrene ikke har adgang til.
Kontakt uden forhør
Det, der ofte sker, når vi mærker afstanden, er at vi kompenserer med spørgsmål. Og spørgsmål er præcis den valuta, en teenager har mindst lyst til at betale med. "Hvordan var din dag" er et krav om en rapport.
Det, der virker bedre, er som regel:
- Sideordnet frem for ansigt til ansigt. Bilen, opvasken, en gåtur. Samtaler går lettere, når man ikke skal se hinanden i øjnene. Det er ikke tilfældigt, at billedet på denne side er to mennesker, der går ved siden af hinanden.
- Tilgængelighed frem for opsøgning. At være i køkkenet klokken 22 uden ærinde er ofte mere effektivt end at banke på klokken 19. Teenagere taler, når de er klar – sjældent når vi er.
- Interesse for emnet frem for for personen. Spørg til spillet, bandet, serien. Det er lavere indsats at svare på, og det er stadig kontakt.
Resiliensforskningen – Ann Mastens arbejde om det, hun kalder "ordinary magic" – peger igen og igen på, at robusthed sjældent kommer fra noget heroisk. Den kommer fra almindelige beskyttende systemer, og den mest konsistente enkeltfaktor er mindst én stabil, omsorgsfuld voksen.
Det behøver ikke være dig i denne uge. En træner, en moster, en klasselærer tæller også. Din opgave er ikke at være den eneste – den er at sikre, at der er nogen.
Hvornår det ikke bare er en fase
Tilbagetrækning er normal. Der er dog forskel på at trække sig til noget og at trække sig fra alt. Vær opmærksom, hvis flere af disse holder over uger, ikke dage:
- Hun har trukket sig fra ting, hun tidligere holdt af – ikke kun fra dig
- Vennerne er væk, ikke bare skiftet ud
- Søvn og appetit har ændret sig markant
- Skolen glider, uden at der er en forklaring
- Du mærker en ændring, du ikke kan sætte ord på, og den bliver ved
Er det billedet, er det ikke en artikel, du har brug for. Så ring til egen læge eller kontakt PPR gennem skolen. Det er ikke overreaktion – det er den rigtige rækkefølge.
Pas på med at gøre det større, end det er. Nyere forskning peger på et fænomen, der kaldes prevalence inflation: når unge lærer at læse normal modgang gennem et symptomsprog, kan det i sig selv gøre det sværere. At kalde en almindelig trist uge for begyndende depression hjælper sjældent nogen. Vær opmærksom uden at diagnosticere.
Det korte svar
Bliv i nærheden. Stil færre spørgsmål end du har lyst til. Sørg for at der er mindst én voksen, hun taler med – og lad det være i orden, at det ikke altid er dig.
Er du i tvivl om, hvad du gør i en konkret situation, er situationsopslaget lavet til at slå op i, ikke til at læse.
Kilder
- Masten, A. (2014). Ordinary Magic: Resilience in Development. Guilford Press.
- Foulkes, L. & Andrews, J. (2023). Are mental health awareness efforts contributing to the rise in reported mental health problems? New Ideas in Psychology.
- Blakemore, S-J. (2018). Social følsomhed og tilbagetrækning i ungdomsårene.
- Steinberg, L. Autonomiudvikling i ungdomsårene.
Teenagerguiden er psykoedukation, ikke behandling. Er du bekymret for dit barns trivsel, så kontakt egen læge, sundhedsplejerske eller PPR.